Indsatser i Rørkær-Jejsing Vandværks indvindingsoplande
Der skal indenfor Rørkær-Jejsing Vandværks indvindingsoplande udføres forskellige indsatser overfor mulige forureningskilder for at beskytte grundvandet.
Rørkær-Jejsing Vandværk består af to vandværker i henholdsvis Rørkær og Jejsing. Hvert vandværk har egen indvindingsboring, som er henholdsvis DGU nr. 167.1559 i Rørkær og 167.1562 i Jejsing. Indvindingsoplandene til begge boringer ligger udenfor OSD.
Jejsing Vandværk: Indvindingsoplandet til Jejsing Vandværk er sårbart, og derfor udpeget som NFI. Arealanvendelsen består mest af by og landbrug. Hele NFI er udpeget som indsatsområde (IO).
Jejsing Vandværk indvinder grundvand fra én boring DGU nr. 167.1562. Råvandet har et lille og stabilt indhold af nitrat og et let forhøjet, men stabilt indhold af sulfat. Der er to fund af nedbrydningsprodukter fra pesticidet Dichlobenil, som kendes som BAM og 2,6-dichlorbenzosyre. Indholdet af BAM i drikkevandet har i en periode været højere end kravet til drikkevandskvalitet. Ved de seneste målinger har indholdet af begge stoffer været under grænseværdien.
Råvandet indvindes fra terrænnært magasin, og det indvundne vand er ungt, i alderen op til 50 år.
Der er én kendt forurenet grund i Jejsing Vandværks indvindingsopland, hvor der tidligere har været autoværksted. Der er her konstateret flere forurenende stoffer.
Rørkær Vandværk: Indvindingsoplandet til Rørkær Vandværk er har noget til stor sårbarhed, og derfor udpeget som NFI. Arealanvendelsen består mest af by og landbrug. Hele NFI er udpeget som IO.
Rørkær Vandværk indvinder grundvand fra én boring DGU nr. 167.1559. Råvandet har et lille og stabilt indhold af nitrat og et let forhøjet men stabilt indhold af sulfat. Der er fund af fem forskellige pesticidrester og pesticider: 2,6-dichlorbenzamid, 2,6-dichlorbenzosyre (begge nedbrydningsprodukt fra Dichlobenil), 4-CPP, Dichlorprop og Merchlorprop (alle phenoxzyrer/hormonmidler) og Bentazon. Bentazon er i dag godkendt som sprøjtemiddel, de andre stoffer er ulovlige. Indholdet af Bentazon i drikkevandet har flere gange været højere end kravet for drikkevandskvalitet. Seneste målinger har værdien for begge stoffer været under grænseværdien.
Råvandet indvindes fra terrænært magasin, og det indvundne vand er ungt, i alderen op til 50 år.
Der er ingen kortlage forurenede grunde indenfor indsatsplanen.
Det fremgår af kortlægningen, at der indenfor det udpegede indsatsområde (IO) i vandværkets indvindingsopland skal udføres indsatser for at beskytte grundvandet. Rørkær-Jejsing Vandværk og Tønder Kommune har i samarbejde udarbejdet indsatser, der bør kunne sikre grundvandets kvalitet. Indsatser fremgår i tabellen herunder. Du kan læse mere om indsatsemnerne ved at vælge dem til venstre på siden.
Forkortelser i tabellen: VV = Vandværk, VVB = Vandværksboringer, MB = Moniteringsboringer, TK = Tønder Kommune, IVO = Indvindingsopland, VVB = Vandværksboringer og IO = Indsatsområde
Indsats
|
Hvor
|
Ansvar
|
Tidshorisont
|
Skånsom indvinding Vandværket fastholder en skånsom indvinding
|
VV
|
VV
|
Løbende
|
Information fra vandværket Vandværket informerer om grundvandsvenlig adfærd
|
IVO
|
VV
|
Løbende
|
Vandværkets overvågning Vandværket overvåger grundvandets kvalitet
|
VVB MB
|
VV
|
Løbende
|
Ubenyttede boringer og brønde Vandværket informerer TK om ubenyttede boringer
|
IVO
|
VV
|
Løbende
|
Tilsyn med vandværksboringer Tilsyn med vandværkboringernes indretning og tæthed
|
VV
|
VV |
Hvert år |
25 meter beskyttelseszone Vandværket sikrer at regler om zonen bliver overholdt
|
VVB
|
VV |
Løbende
|
Anden myndighed Bliver bedt om at opprioritere deres grundvandsopgaver, og orienteret om ulovlige forhold, som de administrerer
|
IO
|
TK
|
Løbende
|
BNBO Vi vurderer i samråd med vandværket om BNBO skal udlægges
|
VVB
|
TK
|
2017 - 2018
|
Information fra kommunen Vi informerer borgere om grundvandsvenlig adfærd
|
IO
|
TK
|
Løbende
|
Kommunens overvågning Kontrol af nitratudvaskning fra rodzonen og forekomsten af udvalgte forurenende stoffer i grundvandet
|
IO VVB
|
TK
|
Én gang årligt Løbende
|
Tilsyn med boringer og brønde Differentieret tilsyn med boringer og brønde
|
IO
|
TK
|
Løbende
|
Ubenyttede boringer og brønde Kendte ubenyttede boringer og brønde bliver sløjfet
|
IO
|
TK
|
Løbende
|
Opfølgning Status for indsatser bliver fremlagt for koordinationsforum
|
IO
|
TK/VV
|
Hvert år 1. gang 2018
|
Revision Vurdering af behov for revision af planen
|
IO
|
TK
|
Hvert 5. år 1. gang 2022
|
Til toppen af siden
|