Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home Plan for grundvandsbeskyttelse - Tønder, Løgumkloster m.fl. Resumé af grundvandskortlægning Administrative områder

Administrative områder

Der er udpeget administrative områder, som vi kan og skal bruge i arbejdet med indsatsplanen. 

I grundvandsredegørelsen har det tidligere Miljøministerie indenfor et afgrænset område redegjort for justeringen af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD), og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), samt redegjort for afgrænsningen for indvindingsoplande til almene vandværker, og indsatsområder (IO).

OSD, OD og NFI er i sin tid udpeget af Sønderjyllands Amt i regionplanen med det formål at sikre en ren grundvandsressource og prioritere drikkevandsinteressen. Det tidligere Miljøministerie har vurderet at den ny viden, som kortlægningen har tilvejebragt, ikke fører til et behov for at justere områderne. Det tidligere Miljøministerie har i redegørelsen ligeledes afgrænset indvindingsoplandene og IO.

OSD, OD, NFI, IO og indvindingsoplande, der ikke ligger i OSD, er formelt udpeget af Miljø- og Fødevareministeren i en bekendtgørelse ved navn Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Indvindingsoplanene, der ligger indenfor OSD er kun afgrænset.

Indvindingosplande
Indvindingsoplandet er det areal på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer hen til vandværkets boring eller boringer. Indvindingsoplandene er beregnet ved en simulering, hvor en vandpartikel er blevet ført fra vandspejlet og ned til boringens filter, eller omvendt. Simuleringen angiver vandets transporrtid til boringens filter. Uanset antal boringer, er der ét indvindingsopland for hvert vandværk. Alle indvindingsoplandes grænser er sat ved det punkt, hvor vandets transporttid til boringen er 200 år.

Redegørelsen er omfattet af 14 indvindingsoplande, som er tilknyttet til vandværkerne Ballum, Sdr. Sejerslev, Højer, Daler, Østerby Gærup, Visby, Abild, Tønder, Rørkær-Jejsing og Løgumgårde.

Løgumkloster vandværks indvindingsopland strækker sig ind i OSD for det nordliggende kortlægningsområde Arrild m.fl. De specifikke kortlægningsresultater og grundvandsmæssige problemstillinger for vandværket fremgår af redegørelsen for Tønder og Løgumkloster m.fl., men indatsen er beskrevet i indsatsplanen for Arrild m.fl.

Abild og Tønder Vandværkers indvindingsoplande ligger indenfor OSD, og er derfor kun afgrænset. De resterende indvindingsoplande er af Miljø- og Fødevareministeren senere udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.

Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
OSD bliver afgrænset og senere udpeget for at sikre en tilstrækkelig og velbeskyttet grundvandsressource, som skal dække det fremtidige behov for grundvand med drikkevandskvalitet. Kriteriet for OSD er, at grundvandet så vidst muligt skal strømme ud af OSD. OSD ligger mellem Løgumkloster og Tønder, og har et areal på 102,4 m2. Ved en gennemgang af grundvandsmagasiner og grundvandets kvalitet, er det i redegørelsen vurderet at grundvandsressourcen indenfor OSD er egnet til nuværende og fremtidig drikkevandsforsyning.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)
NFI bliver afgrænset og senere udpeget, hvor grundvandsmagasinet er sårbart overfor nitrat. NFI bliver afgrænset indenfor OSD og indvindingsoplande, som ligger udenfor OSD. I redegørelsen er NFI vurderet i forhold til det primære magasin.

I redegørelsesrapporten er NFI afgrænset, hvor det primære magasin har nogen og stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker grundvandsdannelse. NFI bliver ikke afgrænset, når grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed. Og det er  uanset størrelsen af grundvandsdannelsen.

Grundvandskortlægningen har vist, at jordens evnen til at nedbryde nitrat er lille. Lerlagene i undergrunden er samtidig så ødelagte, at de ikke kan forventes at yde en tilstrækkelig beskyttelse mod nedsivning af nitrat. Sårbarheden er derfor i alle indvindingsoplande og i størstedelen af OSD vurderet til at være nogen og stor. Der er i OSD kun et lille område i øst, hvor sårbarheden er lille. Der sker ingen grundvandsdannelse ved vandløb og lavtliggende områder, som marsken, men ellers i det øvrigt område. Det er heraf vurderet, at der i den store sammenhæng sker grundvandsdannelse til det primære magasin i hovedparten af OSD og indvindingsoplandene udenfor OSD.

Indsatsområde (IO)
IO bliver afgrænset og senere udpeget for at sikre, at kommunen og vandværkerne gennem indsatsplansarbejdet gør en ekstra indsats for at beskytte grundvandet i området. IO bliver afgrænset indenfor NFI, og afgrænsingen sker efter en konkret vurdering  af arealanvendelsen og den naturlige beskyttelse af grundvandet. Det er primært landbrug, som er årsag til at IO bliver afgrænset. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde bliver som udgangspunkt ikke afgrænset, da der her kun sker en begrænset udvaskning af nitrat.

Størstedelen af området er udlagt til landbrug, og derfor er hovedparten af NFI afgrænset til IO.

Til toppen af siden.

   

Planportalen

Tilbage til Planportalen


Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.


Kort

Find oplysninger på kort

På kortet kan du finde kortlægningsområdet,
nitratsårbarhedszonering, 
grundvandsdannelse (hvor dannelsen er > 0 mm/år),
indvindinsoplande, OSD
, NFI og IO


Links

Redegørelsesrapport

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer