Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home Plan for grundvandsbeskyttelse - Agerskov Resumé af grundvandskortlægning Vandbalance og ressourceudnyttelse

Vandbalance og ressourceudnyttelse

Grundvandet er dannet af regnvand, og det bliver brugt til drikkevand, natur og erhverv.

Grundvandet i området dannes af regnvand - Det ender som grundvand i de øverste magasiner, og kun meget lidt når ned til de nederste magasiner. Grundvand fra de øverste magasiner giver vand til de overfladenære vandforekomster (vandløb, søer m.m.), drikkevand til husstande med egen drikkevandsforsyning og erhverv (heraf mest til markvanding).

Balancen
Vandbalancen beskriver forholdet mellem nedbør, fordampning, afstrømning og oppumpning af en vandmængde inden for et afgrænset område. I området ender 30% af nedbøren i undergrunden som grundvand. Lerlag i undergrunden holder en stor del af grundvandet tilbage i de øvre grundvandsmagasiner, og derfor når kun ca. 50% grundvand fra de øvre magasiner ned til de mellemste magasiner. Grundvandsdannelsen i Nedre Sand (Bastrup Sand) er vurderet til kun at være ca. 1 %, svarende til 5 mm/år.

I områder med større vandløb vil en stor del af det etablerede grundvand senere strømme tilbage til overfladen og ud i vandløbene.

Ressourceudnyttelse
Fra grundvandsmagasinerne bliver der pumpet vand op til erhvervsmæssig brug og drikkevandsforsyning . Erhvervet består overordnet af landbrug, som mest bruger vandet til markvanding. I området indvinder erhvervet grundvand fra  øvre og mellem grundvandsmagasiner. Agerskov Vandværk invinder vand fra det nederste grundvandsmagasin.

Samlet set er grundvandsressourcen på nuværende tidspunkt tilstrækkelig til drikkevandsforsyning. For Nedre Sand gælder det dog, at der ikke kan gives ubegrænset tilladelse til indvinding fra magasinet, og eventuel tilladelse må om hovedregel kun gives til drikkevandsformål.

 
   

Planportalen

Tilbage til Planportalen


Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelses-
møde den 28. april 2016


Kort

Find oplysninger på kort


Links

Kortlægningsrapport

Kortlægningsrapportens bilagsbind