Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home Plan for grundvandsbeskyttelse - Agerskov Planens betydning for min ejendom Ordforklaring

Ordforklaring

Her kan du finde en forklaring på nogle af de ord og som bruges i planen.

Ordforklaringer findes i alfabetisk rækkefølge:

a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y  z  æ  ø  å

a

Alment vandværk
Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med drikkevand.

b

BAM
BAM (2,6 dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet. BAM er en af de hyppigst fundne nedbrydningsprodukter i grundvandet. Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt omkring vandboringer. Anvendelsen af diclobenil  er i dag forbudt.

25 m beskyttelseszone
Pr. 1. august 2011 er der udlagt en 25 m beskyttelseszone omkring almene vandværksboringer. Det er vedtaget som en del af Grøn Vækst pakken og er fastsat i Miljøbeskyttelseslovens § 21b. Zonen er et cirkulært areal med vandværksboringen som midtpunkt.

Indenfor 25 m zonen må der ikke dyrkes, gødes eller bruges pesticider til erhvervsmæssige og offentlige formål. Der er intet krav om, at 25 m zonen skal være markeret. 25 m zonen er omfattet af krydsoverensstemmelseskontrol. Landmænd, der ikke overholder reglerne, kan derfor blive trukket i hektarstøtte.

NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne for zonerne overholdes. Der er fastsat en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring, som skal betales af vandværket til lodsejeren. Godtgørelsen er bagudrettet og de berørte lodsejere skal hvert år skriftligt søge vandværket om at få udbetalt godtgørelsen for det foregående år. Ansøgningsfristen er 1. september og ansøgningsskema kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

BNBO 
Boringsnært beksyttelsesområde
Området er et fastlagt areal omkring en boring, hvor det er vurderet, at boringen er specielt sårbar overfor forurening, og derfor kræver ekstra beskyttelse. Størrelsen af BNBO er et udtryk for, hvor lang tid det tager for grundvandet at strømme fra kanten af BNBO til boringen.

Til toppen af siden

d

Drikkevandskvalitetskrav
Drikkevand i Danmark skal på ethvert tidspunkt overholde de kvalitetskriterier, der er fastsat i den danske lovgivning, jf. drikkevandsbekendtgørelsen.

Alle vandforsyninger er omfattet af reglerne for kontrol af drikkevandets kvalitet.
Ansvaret for at kontrollere drikkevandets kvalitet ligger hos vandforsyningerne. Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal godkende vandforsyningens kontrolprogram, føre tilsyn med, om vandforsyningen lever op til kravene til drikkevandets kvalitet, og tilse vandforsyningens tekniske anlæg. Kommunerne kan stille yderligere krav, hvis de anser det for nødvendigt.

Hvis en kontrol viser, at drikkevandet fra en vandforsyning er sundhedsfarligt, er det kommunens overordnede ansvar at tage hånd om problemet. Kommunalbestyrelsen kan bl.a. påbyde vandforsyningen at udstede en anbefaling til alle forbrugerne om at koge vandet før brug. Er der tale om en almen vandforsyning, skal kommunalbestyrelsen drøfte begrænsningerne i anvendelsen af drikkevandet med Sundhedsstyrelsen.

Læse mere om kvalitet og kontrol af drikkevand på Miljøministeriets hjemmeside.

Til toppen af siden

g

Grundvand
Grundvand er vand, der befinder sig under jordens overflade, og udfylder alle porer og sprækker. Grundvand kan i praksis kun indvindes fra jordlag som sand, grus og opsprækket kalk mv.

Grundvandsdannende opland
Er det område på jordoverfladen, hvorfra nedbøren siver ned i grundvandsmagasinet, som en vandforsyning indvinder vand fra.

Grundvandsmagasin
Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag – oftest sand, grus eller kalk – hvorfra der kan indvindes grundvand til forsyning af vand. Der findes forskellige former for grundvandsmagasiner: Primære, sekundære, frie, spændte og artesiske grundvandsmagasiner. Beskyttelsen af magasinerne er forskellig efter beliggenhed og lerdække. Du kan læse mere om grundvand på GEUS hjemmeside.

Til toppen af siden

i

Ilt
Dansk navn for grundstoffet oxygen (O), der i det periodiske system har atomtal 8.

Indsats

En indsats er eksempelvis en aftale om skovrejsning, et skærpet tilsyn med en virksomhedstype eller en overvågning af grundvandet. 

IO
Indsatsområde
Indsatsområder er de områder, hvor det skal vurderes om der er behov for en supplerende indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet som er egnet til produktion af drikkevand. IO ligger altid indenfor for NFI(se forklaring under NFI), og vurderes udfra arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse. Efter at kortlægningsrapporten er afleveret til Tønder Kommune, er udpegningen af IO ændret.

Indvindingsopland til vandforsyning
Indvindingsoplandet er det område, hvorfra vandforsyningen gennem boringerne får sit råvand fra. Størrelsen af indvindingsoplandet afhænger af den oppumpede vandmængde, grundvandets strømning samt magasinets evne til at afgive vand.

Til toppen af siden

k

Kvælstof
Dansk navn for grundstoffet nitrogen (N), der i det periodiske system har atomtal 7.

Til toppen af siden

l

Lodrette jordvarmeanlæg
Anlægget virker ved at vand iblandet frostsikringsmiddel føres gennem et lukket system af slanger, der ligger enten vandret eller lodret i jorden. Væsken i slangerne optager varmen fra den omkringliggende jord og fører det tilbage til en varmeoptager, der trækker varmen ud af væsken. De vandrette anlæg ligger som en flade typisk ca. én meter under jordoverfladen. De lodrette anlæg etableres i ca. 100 m dybe boringer.

Ansøgninger om etablering af anlæggene behandles efter Bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg, og ved lodrette jordvarmeanlæg også efter Vandforsyningsloven.

Lodrette jordvarmeanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og det skal vurderes om de er VVM-pligtige. Er der tale om større anlæg, der forsyner flere ejendomme, skal ansøger til brug for vurderingen af VVM-pligt, redegøre for konsekvenserne ved en temperaturændring. 

Til toppen af siden

m

Miljøfremmede stoffer
Stoffer er miljøfremmede, hvis de ikke er naturligt forekommende på stedet, eller findes i en koncentration, som ikke forekommer naturligt.

Til toppen af siden

n

NFI
Nitratfølsomt indvindingsområde
Nitratfølsomme indvindingsområder er af Naturstyrelsen udlagt, hvor de kvartære grundvandsmagasiner er sårbare overfor nitrat. Efter at kortlægningsrapporten er afleveret til Tønder Kommune, er udpegningen af NFI ændret.

Nitrat
Nitrat er et næringssalt, der består af kvælstof og ilt, og har den kemiske formel NO3-. Nitrat påføres jorden som enten kunst- eller husdyrgødning, men kan også findes som et naturligt stof, nedbrudt af organisk stof under iltede forhold. Nitrat er letopløselig, og optages derfor let af planter, men udvaskes derfor også let fra de øvre jordlag og ned til grundvandet. Nitratindholdet i grundvandet afspejler det kvælstofoverskud, der ikke bruges af planterne, og derfor udvaskes til grundvandet.

Hvis forholdene er gunstige kan nitrat reduceres (nedbrydes) til frit kvælstof. Organisk kulstof, pyrit og ferrojern er de væsentlige stoffer der bidrager til reduktion af nitrat.

I EU´s Vandrammedirektiv er der fastsat et overordnet miljømål, som beskriver, at nitratindholdet i drikkevand ikke må overskride 50 mg/l. For store mængder nitrat i drikkevandet er ikke sundt for mennesker, da nitraten i maven kan blive lavet om til nitrit, som er skadeligt for den menneskelig organisme. Specielt spædbørn har ikke godt af det, da det kan hæmme iltoptagelsen i blodet, og give det der kaldes "blå børn". Nitrat kan også reagere med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Nitrat findes også i grøntsager og i andre fødevarer, men kroppen kan nemmest optage det gennem drikkevandet.

Nitratfront
Nitratfronten kaldes også redoxfronten, og udgør en skarp jord- og grundvandskemisk grænse i undergrunden. Under denne grænse findes der ikke længere nitrat i grundvandet, da de kemiske forhold skifter fra oxyderede (iltholdige) til reducerede (iltfri) betingelser. Under nitratfronten kan nitrat ikke eksistere i grundvandet, da det er kemisk ustabilt og nedbrydes (reduceres) ved en reaktion med forskellige mineraler og stoffer i jordlagene.

Hvor nitratindholdet er 0 mg/l og sulfatkoncentrationen er stabil kan det forventes at grundvandsbeskyttelsen er god, eller der ikke nedsives nitrat. Højere værdier tegner et billede af, at jorden ikke har evnen til at omdanne nitraten.

Jordlagenes evne til at fjerne nitrat fra grundvandet afhænger af indholdet af stoffer som pyrit (svovlkis), jern og organisk stof. Over grænsen i de iltholdige lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere disse reducerende stoffer på en reaktiv form, som kan nedbryde nitrat. Nitratfronten bevæger sig nedad efterhånden som de stoffer, der kan fjerne nitraten fra grundvandet opbruges i jordlagene. Når først jordens evne til at nedbryde nitrat er brugt op, kan jordens evne til at nedbryde nitrat ikke genopbygges. 

Nitratudvaskning
Nitratudvaskning, også kaldet kvælstofsudvaskning, betegner den del af det tilførte nitrat, der ikke optages af planter, men føres videre med vandet ned gennem rodzonen, til grundvandet.

Til toppen af siden

o

OSD
Område med Særlige Drikkevandsinteresser
I Regionplan 2005 er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) udpeget. 

Udpegningen bygger på forhold som eksempelvis mængden af grundvand, at grundvandet kun strømmer ud af området, og kvalitet og naturlig beskyttelse. I udpegningen er der taget hensyn til befolkningens behov for vand, der kan drikkes, strukturen for indvinding og konflikter med andre arealinteresser. OSD består dels af udvalgte vandværkers indvindingsoplande, dels af områder, hvor der dannes meget vand. Ved at udpege OSD ud fra de nævnte betingelser søges både det nuværende og fremtidige behov for drikkevand tilgodeset.

Til toppen af siden

p

Pestidicer
Et pesticid er betegnelsen for en gift der er beregnet til at bekæmpe eksempelvis planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, som er uønskede. Pesticider og pesticiders nedbrydningsprodukter er giftige for mennesker, og derfor uønsket i grundvandet. Du kan få mere information om pesticider på Miljøstyrelsens hjemmeside om pesticider.

Pesticiders nedbrydningsprodukter
I jorden lever der bakterier og svampe (mikroorganismer) som med tiden nedbryder de nedsivende pesticider. Ved nedbrydningen kan der opstå en rest, der har andre egenskaber end det oprindelige pesticid, men som kan være ligeså giftig som pesticiderne. Her kan eksempelvis nænves BAM.

Til toppen af siden

r

Redox

Retningslinje
En foranstaltning er styrende for kommunens behandling af myndighedsopgaver, for eksempel i forbindelse med tilladelser og godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser.

Rodzone
Rodzonen er den del af jordbunden, som indeholder levende rødder. Rodzonens tykkelse er typisk 1 - 1½ meter.

Råvand
Oppumpet grundvand, der ikke er behandlet i et vandbehandlingsanlæg

Til toppen af siden

s 

Sulfat
Sulfat er en svovlforbindelse, der består af svovl  og ilt, og har den kemiske formel er SO4-2. Et stigende indhold af sulfat i grundvandet tyder på at jordens evne til at nedbryde nitrat er ved at være brugt op. Derfor er et stigende indhold af sulfat i grundvandet en god indikator for kommende nitratproblemer.

Til toppen af siden

v

Vandplaner
Vandplanerne erstatter regionplanerne som administrationsværktøj. Vandplanen er en helhedsplan, der skal håndtere hele vandkredsløbet - det vil sige, grundvand, overfladevand, vandløb og spildevand. Formålet med vandplanen er at opnå god økologisk tilstand i 2015 og i vandplanen opstilles de indsatser som Naturstyrelsen har fundet nødvendige for at opfylde målet. Kommunen skal efterfølgende udarbejde en handleplan som kan opfylde målet og sikre, at handleplanen opfyldes. I vandplanen fremgår også krav om maksimal påvirkning af vandløb fra indvinding, hvilket kan få indflydelse på de fremtidige indvindingstilladelser.

Vandtype
Grundvand inddeles i forskellige vandtyper – A, B, C og D - Alt efter indholdet af forskellige stoffer som ilt, nitrat, jern, sulfat og methan, der er følsomme over for redoxtilstanden (iltningsniveauet) i grundvandet.

Vandtype A (iltzonen) indeholder ilt, og er den mest oxyderede. Den er typisk for grundvandsmagasiner i ringe dybde, med ungt grundvand, der er påvirket af forholdene på jordoverfladen. Grundvandsmagasiner der indeholder vand af vandtype A er sårbare overfor nitrat og andre forureninger.

Vandtype B (nitratzonen) indeholder ikke ilt, men den iltede forbindelse af nitrat, og kan have et betydelig sulfatindhold.  Grundvandsmagasiner med vandtype B indeholder som oftest ungt grundvand, og er sårbart overfor forurening.

Vandtype C (jern-sulfatzonen) har et højt indhold af sulfat (over 20-25 mg/l) og jern (<0,2 mg/l), men indeholder ikke nitrat. Methanindholdet er under 0,1 mg/l. Det findes ofte i grundvandsmagasiner på noget større dybde end dem, der indeholder vantyperne A og B, og er ældre og mindre sårbare over for forurening. Hvis sulfatindholdet i grundvand af vandtype C ikke er stabilt, men stigende, er det tegn på en tiltagende påvirkning fra overfladen.

Vandtype D er den, der er mindst sårbar overfor nitratforurening. Indholdet af sulfat er lavt, som regel under 20 mg/l, og nitrat findes ikke. Der er et methanindhold op over 0,1 mg/l i vandet. Vandtypen repræsenterer ofte gammelt grundvand fra dybe magasiner, der ikke er påvirket fra overfladen. Det er den mest reducerede vandtype.

Vaskepladser
Vaskepladser bruges bl.a. til at påfylde pesticider på maskiner og til vask af landbrugsmaksiner. Der findes derfor som oftest en høj koncentration af pesticider på pladserne, og det er derfor vigtigt, at vaskepladserne er indrettet således, at omgivelserne beskyttes, og at landmændene behandler pesticiderne med en grundvandsvenlig adfærd. Der er udarbejdet en bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler og vejledning til bekendtgørelsen. Du kan få mere information om pesticider på Miljøstyrelsens hjemmeside om vaskepladser.

Vidensniveau 1 (V1)
Arealer, hvor der er kendskab til aktiviteter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget forurening. Der er ikke lavet undersøgelser af jorden eller grundvandet. Regionerne skal kortlægge et areal på vidensniveau 1, hvis der er mistanke om forurening.

Vidensniveau 2 (V2)
Et areal bliver registreret på vidensniveau 2, når der er efter en undersøgelse af jord og grundvand er konstateret en forurening på grunden. Regionerne  skal kortlægge et areal på vidensniveau
2, hvis der er konstateret forurening.

Til toppen af siden 

   

Planportalen

Link til planportal


Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelses-
møde den 28. april 2016


Kort

Find oplysninger på kort


Links

www.miljøstyrelsen.dk

www.geus.dk

www.retsinfo.dk

www.naturstyrelsen.dk 

www.husdyr-
godkendelse.dk

Drikkevands-
bekendtgørelse

Miljøstyrelsens hjem-
meside om kvalitet og kontrol af drikkevand

Miljøstyrelsens hjem-_
meside om pesticider

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af
sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 

Miljøstyrelsens hjem-
meside om vaskepladser

Geus hjemmeside om grundvand