Kommunens overvågning af grundvandet
Vi vil følge udviklingen af nitratudvaskning i indsatsområderne (IO) og forekomsten af udvalgte parametre i vandværkernes råvand.
Indsats Vi vil følge udviklingen i den modelberegnede nitratudvaskning fra rodzonen i indsatsområdet (IO). Vi vil for det indvundne grundvand også følge udviklingen af indholdet af udvalgte stoffer som eksempelvis pesticider, nedbrydningsprodukter fra pesticider, sulfat og nitrat. Denne del af overvågningen vil ske på grundlag af vandanalyser fra vandværkernes indvindingsboringer og fra eventuelle overvågningsboringer.
Baggrund for indsatsen
Nitratudvaskning fra rodzonen Vi vil for hvert dyrkningsår beregne nitratudvaskningen fra rodzonen i IO. Der er tale om modelberegninger, der blandt andet inddrager landbrugernes egne indberettede data.
Vi vil i vandværkernes indvindingsoplande sammenholde den beregnede udvaskning fra rodzonen med råvandsanalyser fra vandværksboringerne samt analyser fra eventuelle overvågningsboringer.
Stoffer i grund- og råvand Vi vil følge udviklingen af blandt andet pesticider, nedbrydningsprodukter fra pesticider, sulfat og nitrat i vandværkernes råvand, samt i eventuelle moniteringsboringer.
Hvis der sker en kritisk ændring i koncentrationer eller påvisning af nye problematiske stoffer i grundvandet, vil vi iværksætte relevante afværgeindsatser. Hvis det sker for vandværkernes råvand, vil vi i samråd med vandværket aftale relevante tiltag. For nye stoffer, vil vi som udgangspunkt samle data ind for minimum fem år, inden vi indfører eventuelle forholdsregler.
Tidshorisont Nitratudvaskning beregnes årligt – første gang i 2018. Vandanalyserne følges løbende.
Til toppen af siden
|