Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
page->iLangID) ?>">
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home Bedsted Lø, Kisbæk og Øster Højst vandværker - Retningslinjer og indsatser Indsatser i Øster Højst Vandværks Indvindingsopland

Indsatser i Øster Højst Vandværks Indvindingsopland

Der skal indenfor Øster Højst Vandværks indvindingsopland udføres forskellige indsatser for at beskytte grundvandet mod forurening.

Øster Højst Vandværk indvinder grundvand fra tre boringer, DGU nr. 159.314, 159.965 og 159.1366. DGU nr. 159.314 blev etableret i 1966, er 44 meter dyb og indvinder grundvand fra et filter i intervallet 35-43 m under terræn. DGU nr. 159.965 blev etableret i 1989, er 51 meter dyb og indvinder grundvand fra et filter i intervallet 43-49 m under terræn. DGU nr. 159.1366 blev etableret i 2011, er 100 m dyb og er udbygget med tre separate filtre. Der bliver dog kun indvundet vand fra filter 2 og 3, der er placeret i henholdsvis 63-69 m og 54-57 m under terræn.

Vandværket har en indvindingstilladelse på 120.000 m3/år. Tre af vandværkets tidligere indvindingsboringer, DGU nr. 159.315, 159.654 og 159.1335, er alle forskriftmæssigt sløjfet.

Øster Højst Vandværk indvinder vand fra to grundvandsmagasiner, der i den hydrostratigrafiske model benævnes ”KS3” og ”KS4”, og som tilsammen har en tykkelse på cirka 60 meter. De to grundvandsmagasiner er kun delvist adskilt af tynde lerlag. Magasinerne overlejres af to lerlag med en samlet tykkelse på cirka 15-20 meter.

Ved kortlægningen er det vurderet, at KS3 - og i realiteten også KS4 - i hovedparten af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed. Det skyldes, at der ikke - eller kun i begrænset omfang - findes beskyttende lerlag over magasinet. Den del af de nitratsårbare arealer, hvor der dannes noget eller meget grundvand, er derfor udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På baggrund af blandt andet en vurdering af arealanvendelsen har staten udpeget hovedparten af NFI som indsatsområde (IO), hvor der er særlig behov for beskyttelse af grundvandet.

Staten har efter afslutningen af grundvandskortlægningen afgrænset de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor vandværk og kommune i fællesskab vil kunne sikre boringer og kildeplads. BNBO for Øster Højst Vandværk strækker sig indenfor et næsten cirkulært areal med en radius på mellem 85 og 105 meter over de omliggende parcelhusgrunde, dele af Øster Højst Skoles område, dele af skolens idrætsplads samt mekanikerværkstedet ved Højst Biler på Skolegade 14.

Øster Højst Vandværk indvinder ifølge modelberegninger grundvand af varierende alder. Ca. 38 % af grundvandet er ifølge modelberegningerne mellem 20-100 år gammelt, knap 36 % er 100-200 år gammelt, og godt 25 % af grundvandet er mere end 200 år gammelt, og dermed dannet uden for indvindingsoplandet

Området i og omkring kildefeltet strækker sig hovedsagligt over Øster Højst by. Den øvrige del af vandværkets indvindingsopland er dækket af landbrugsarealer og i mindre omfang af skov samt af mindre bebyggelser.

I Øster Højst Vandværks indvindingsopland er der på V1-kortlægningsniveau registreret tre forurenede lokaliteter i en afstand på 300 til 500 meter i forhold til kildepladsen.

Der er ikke truffet hverken nitrat eller miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider, i Øster Højst Vandværks aktive indvindingsboringer, DGU nr. 159.314, 159.965 og 159.1366. I hovedparten af indvindingsoplandet er udvaskningen af nitrat fra rodzonen dog 50-100 mg/liter.

Der er med undtagelse af NVOC og ammonium ikke fundet naturligt forekommende stoffer i grundvandet i koncentrationer, der ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. I indvindingsboringerne er der i 2013-2014 målt koncentrationer af NVOC på 5,8-8,2 mg/l. Det forhøjede NVOC indhold giver anledning til en misfarvning af råvandet. Drikkevandet, som bliver leveret til forbrugerne, er ligeledes misfarvet. Øster Højst Vandværk har med bistand fra blandt andet miljøcenter, kommune samt brøndborer på forskellig vis og med vekslende held søgt at afhjælpe problemet. Det forhøjede indhold af ammonium i råvandet fjernes gennem den almindelige vandbehandling og vurderes derfor at være uproblematisk.

Grundvandsmagasinet, KS3, hvorfra en væsentlig del af indvindingen sker, er ved Øster Højst Vandværk af staten karakteriseret som det 'primære' magasin. I hele arealet, der er udpeget som indsatsområde (IO), skal der derfor gennemføres indsatser for at beskytte grundvandet.

Øster Højst Vandværk og Tønder Kommune har i samarbejde formuleret indsatser, der forventes at kunne sikre grundvandets kvalitet. Indsatserne fremgår af tabellen herunder. Man kan læse mere om indsatserne ved vælge dem til venstre på siden.

Forkortelser i tabellen: VV = Vandværk, TK = Tønder Kommune, IVO = Indvindingsopland, VVB = Vandværksboringer, IO = Indsatsområde

Indsats

Hvor

Ansvar

Tidshorisont

Information fra vandværket
Vandværket informerer forbrugere og borgere om grundvandsvenlig adfærd

IVO

VV

Løbende

Øster Højst Vandværk overvåger grund- og råvand.
Vandværket overvåger grundvandets (råvandets) kvalitet.

VVB

VV

Løbende

Ubenyttede boringer og brønde
Vandværket informerer Tønder Kommune om ubenyttede boringer

IVO

VV

Løbende 

Tilsyn med vandværkets boringer
Vandværket fører jævnligt tilsyn indretning og tæthed

VVB

VV Løbende

Skånsom indvinding
Vandværket vil arbejde for, at vandværkets indvinding af grundvand foregår på skånsom vis

 VV

 VV

 2018 / 2019

Etablering af ny indvindingsboring og kildefelt samt skovrejsning i indvindingsoplandet
Øster Højst Vandværk vil undersøge mulighederne for at etablere en ny indvindingsboring og om muligt etablere et kildefelt med uforurenet, klart grundvand og ringe indhold af NVOC som kilde. I givet fald vil vandværket overveje skovplantning i en del af indvindingsoplandet til den nye boring

VV

VV

2018-2021

25 meter beskyttelseszone
Øster Højst Vandværk sikrer, at regler om 25 meter zonen bliver overholdt.

 VVB VV  Løbende 

Anden myndighed
Vi beder andre myndigheder om, at de opprioriterer deres grundvandsopgaver. Vi orienterer om eventuelle ulovlige forhold, som myndighederne administrerer

IO

TK

Løbende

BNBO
Vi vurderer i samråd med vandværket, om der skal ske grundvandsbeskyttende tiltag inden for BNBO

VVB

TK

2018/2019

Information fra kommunen
Tønder Kommune informerer borgerne om grundvandsvenlig adfærd.

IVO

TK

Løbende

Vi overvåger grundvandet
Kommunen overvåger nitratudvaskningen fra rodzonen og forekomsten af udvalgte forurenende stoffer i grundvandet

IVO
VVB

TK

Én gang årligt
Løbende

Tilsyn med boringer og brønde
Vi fører et differentieret tilsyn med boringer og brønde

IO

TK

Løbende

Ubenyttede boringer og brønde
Vi sikrer at kendte ubenyttede boringer og brønde bliver sløjfet

IO

TK

2018/2019

Opfølgning på planen
Vi fremlægger hvert år en vurdering af effekten af planens indsatser for Koordinationsforum

IO

TK/VV

Hvert år
1. gang 2019

Vurdering af behovet for revidering af planen
Vi vurderer med fem års interval behovet for revidering af planen.

IO

TK

Hvert 5. år
1. gang 2023

Til toppen af siden

 

 

 

   

Planportalen

Tilbage til Planportalen


Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. november 2018


Kort

Find oplysninger på kort

På kortet kan du finde:

Vandværkets placering

Vandværkets boringer

Vandværkets indvindingsopland

Indsatsområde (IO)

25 meter beskyttelseszone


Links

DGU nr. 159.314

DGU nr. 159.965

DGU nr. 159.1366