Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home ARRILD: Plan for grundvandsbeskyttelse - Arrild m.fl. Retningslinjer og indsatser Indsatser i Skærbæk Vandværks indvindingsopland - øst BNBO

BNBO

Vi vil vurdere om, der skal udlægges BNBO.

Indsats
Tønder Kommune vil i samråd med Skærbæk Vandværk vurdere, om der er potentielle forureningskilder, der udgør eller kan udgøre en trussel mod grundvandet, indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO, se nedenfor) omkring vandværkets tre indvindingsboringer i det østlige indvindingsopland. I givet fald vil kommunen på baggrund af vurderingen tage de nødvendige skridt for at sikre grundvandet mod forurening inden for arealerne. Om nødvendigt kan Tønder Kommune meddele påbud om rådighedsindskrænkninger, forbud eller lignende. Ligeledes vil vandværket kunne indgå aftaler med lodsejere om at friholde arealer for aktiviteter og anlæg, der kan forurene grundvandet.

Baggrund for indsatsen
I et område tæt på vandværkets indvindingsboringer er risikoen for forurening af grundvandet, hvorfra vandværket indvinder sit drikkevand, oftest større end længere væk fra boringerne. Derfor er der i lovgivningen indført mulighed for - tæt på vandværkernes indvindingsboringer - at udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til sikring af grundvandet. Det er Miljøbeskyttelseslovens § 24, der hjemler denne mulighed.

Staten afsluttede i 2016 beregningen af udstrækningen af BNBO arealer omkring vandværkernes indvindingsboringer i Tønder Kommune og afleverede i januar 2017 resultatene til kommunen. Beregningen er sket ved, at afstanden fra en boring til grænsen af det tilknyttede BNBO afspejler den strækning grundvandet tilbagelægger i tidsrummet mellem to på hinanden følgende analyser for 'organiske mikroforureninger'. For Skærbæk Vandværks vedkommende skal der efter gældende lovgivning hvert år foretages en analyse for 'organiske mikroforureninger'. Grundvandets strømningshastighed varierer afhængigt af undergrundens beskaffenhed samt af trykforholdene i grundvandet.

Inden for BNBO kan kommunen eksempelvis skærpe afstandskrav til forureningskilder eller meddele afslag til jordvarmeanlæg, nedgravning af olietanke, eller andre forhold, som ved spild, uheld eller lignende, vurderes at kunne forurene grundvandet ved indvindingsboringerne. Et påbud eller forbud rettes som udgangspunkt mod grundejeren. Det er også muligt at rette et påbud eller forbud mod en lejer eller anden bruger af det pågældende areal.

Grundejere, lejere eller brugere, der modtager et påbud eller forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, kan være berettiget til erstatning. Regler om erstatning til grundejeren fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 61 og §§ 63-64. Der vil i givet fald være tale om en fuldstændig erstatning. Der er som udgangspunkt ikke tale om ekspropriation. I særlige tilfælde kan et påbud dog have ekspropriativ karakter.

Tidshorisont
2017 - 2018

Til toppen af siden

 

   

Planportalen

Tilbage til Planportalen


Status

Udkast til indsatsplan.


Kort

Find oplysninger på kort

 

På kortet kan du finde:

Vandværkets indvindingsboringer

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

 


Links

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøstyrelsens vejledning om fastlæggelse af BNBO