Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home ARRILD: Plan for grundvandsbeskyttelse - Arrild m.fl. Resumé af grundvandskortlægning Skærbæk Vandværk (Øst)

Skærbæk Vandværk (Øst)

Her kan du læse et resumé af kortlægningens beskrivelse af Skærbæk Vandværk (øst)

Skærbæk Vandværk ligger cirka 2,5 kilometer nord for Skærbæk by på et areal umiddelbart øst for jernbanen og syd for Brøns Skovvej. Vandværket, der har en samlet har indvindingstilladelse på 900.000 m3 pr. år, indvinder grundvand fra to adskilte indvindingsoplande beliggende henholdsvist mod vest og mod øst. I afsnittet her omtales forhold vedrørende det østlige opland. Indvindingen i det østlige opland sker fra tre boringer DGU nr. 149.600, 149.603 og 149.605. Boringerne er placeret i Kalby Skov ca. 2 kilometer øst for vandværket og er alle filtersat i det dybtliggende sandmagasin.

Borings
DGU nr.
Borings
dybde
 m.u.t.
Filter
m.u.t.
Magasin
Lerdække
i meter
Vandtype
 
Status
 149.600
195
181 - 193
Dybtliggende sandmagasin
71
D?
 Aktiv
149.603
195
182 - 194
Dybtliggende sandmagasin
121
 D?
Aktiv
149.605
195
182 - 194
Dybtliggende sandmagasin
127
D?
Aktiv

Oplysninger om Skærbæk Vandværks tre indvindingsboringer i det østlige kildefelt

Indvindingen sker i alle tre boringer fra det dybtliggende magasin, hvor overliggende lerdækker er tykkere end end 100 meter, og sårbarheden over for nitrat er derfor lille. Inden afslutningen af kortlægningen forelå der ikke analyser af ikke grundvandet fra de tre indvindingsboringer, så det var ikke muligt at karakterisere vandtypen. Fra boringen, DGU nr. 149.512, der er placeret østligt i indvindingsoplandet og filtersat i det nedre magasin, findes der imidlertid analyserer af råvandet. Analyserne viser, at grundvandet i det dybtliggende magasin er type D. Modelberegninger viser, at næsten 70% af vandet er mere end 200 år undervejs i den mættede zone i jorden, inden det når indvindingsfiltrene. Grundvandet der indvindes i Skærbæk Vandværks østlige indvindingsopland må derfor betegnes som gammelt.

Vandanalyserne fra boringen DGU nr. 149.512 viser, at grundvandet i det dybtliggende magasin er nitratfrit med lavt sulfatindhold, nemlig 5 mg/liter. Der er ikke i boringer placeret inden for indvindingsoplandet og filtersat i det dybtliggende magasin analyseret for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. I rentvandsanalyser har sulfatindholdet siden 2003 ligget i intervallet 10-16 mg/liter. Man skal være opmærksom på at rentvandet består af råvand fra både det vestlige og det østlige kildefelt. Der er ikke registreret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i rentvandet. Der er dog truffet M+P-xylen i enkelte rentvandsanalyser i ubetydelige mængder - senest 23 nannogram/liter.

Indvindingsopland og grundvandsdannende opland for de tre boringer er beregnet på basis af 450.000 m3/år, idet indvindingstilladelsen er fordelt ligeligt mellem det vestlige og det østlige kildefelt. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet, hvor der strømmer vand hen til boringerne. Indvindingsoplandet til det østlige kildefelt strækker sig knap 5 kilometer i retning mod øst-nordøst. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinet og hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland til det østlige kildefelt er beliggende uden for og østligt i forhold til indvindingsoplandet.

Skærbæk Vandværks østlige indvindingsopland strækker sig for den sydvestligste trediedels vedkommende indenfor OSD, mens den øvrige del ligger uden for OSD i retning mod nordøst. I OSD er det det øvre magasin, der er kategoriseret som det 'primære magasin'. Inden for OSD er zoneringen derfor foretaget i forhold til det øvre magasin. Magasinet er sårbart overfor nitrat i hele den del af indvindingsoplandet, der er beliggende i OSD. Men da der kun sker grundvandsdannelse i den sydvestligste del, er det alene denne del, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, er hele NFI udpeget som indsatsområde (IO). I den del af indvindingsoplandet, der er beliggende mod nordøst og uden for OSD, er zoneringen sket i forhold til det dybtliggende magasin. Da dette magasin har lille sårbarhed over for nitrat, er der ikke udpeget NFI og dermed heller ikke noget indsatsomåde (IO) til forbeskyttelse af grundvand i denne del af det østlige indvindingsopland.

Der er ikke kortlagt forureningslokaliteter i Skærbæk Vandværks østlige kildefelt.

Til toppen af siden

   

Planportalen

Link til planportal


Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.


Kort

Find oplysninger på  kort

På kortet kan du finde:

Vandværkets placering

Vandværkets boringer

Tykkelse af grundvandsmagasiner

Akkumuleret tykkelse af ler over magasiner

Nitratsårbarhedszonering

Vandværkets indvindingsoplande (IVO)

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)

Indsatsområde (IO)

Grundvandsdannelse

Grundvandsdannende oplande til indvindingsboringer

Vandtype af råvand i vandværkets boringer

Dybde til nitratfront

Pesticidanalyser af vandprøver fra boringer

Skovrejsning - ønsket og uønsket

Kortlagte muligt forurenede grunde (V1 og V2)


Links

Redegørelsesrapport