Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Mål Retningslinjer og indsatser Resumé af grundvandskortlægning Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home ARRILD: Plan for grundvandsbeskyttelse - Arrild m.fl. Forside Om planen

Om planen

Planen er en handlingsplan, der beskriver de indsatser, der er nødvendige for at beskytte grundvandet indenfor indsatsområder (IO), som er udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet.

Planens indhold
Tønder Kommune har udarbejdet en plan for grundvandsbeskyttelse for indsatsområder (IO), som jævnfør Vandforsyningslovens § 13 er udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet.
Planen er udarbejdet efter reglerne i Bekendtgørelsen om indsatsplaner, som kræver at planen som minimum indeholder:

  1. et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen,
  2. en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres,
  3. en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen,
  4. en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, samt
  5. en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse for relevante forureningskilder.

Planen skal sikre et overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at beskytte nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsinteresser. Det skal fremgå af planen, hvor indsatserne skal gennemføres og, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen. Desuden skal eventuelt tidligere gældende indsatsplaner ophæves, og i givet fald skal det fremgå hvilke.

En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor behov og effekt af indsatser løbende vurderes. Hvis der i planperioden opstår væsentlige ændringer i grundlaget for indsatsplanen, vil planen blive revideret. Det kan blandt andet være:

  • ophør af indvinding i området,
  • ændring i formålet med indvindingen,
  • væsentlig forøgelse af allerede eksisterende aktiviteter i området eller
  • ændring af områdets karakter.

Planens geografiske omfang
Planen omfatter indsatsområder (IO) i et større område i den nordvestlige del af Tønder Kommune. Kortlægnings- eller planområdet betegnes "Arrild m.fl." og omfatter et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der strækker sig fra Løgumgårde i syd over det østlige Skærbæk i nordvest og videre til Lindet i nordøst og inkluderer Arrild som den største by, deraf betegnelsen 'Arrild m.fl.'. Området omfatter desuden indvindingsoplande (IVO) til almene vandværker både indenfor og udenfor OSD. IO er delområder af såvel OSD som af IVO'erne, og de forskellige områder er alle udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet.

Planen i høring
Forslag til planen er blevet drøftet i det sønderjyske koordinationsforum. Forumet består af medarbejdere fra de fire sønderjyske kommuner Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder, samt repræsentanter fra jordbrugserhvervet og andre berørte myndigheder og parter.

Herefter har forslaget været i offentlig høring i 12 uger.

Inden planen er endelig vedtaget, er det sønderjyske koordinationsforum blevet orienteret om det reviderede forslag.

Til toppen af siden

   

Planportalen

Tilbage til Planportalen


Status

Udkast til indsatsplan.


Kort

Find oplysninger på kort

 

På kortet kan du finde:

Kortlægningsområdet

Indsatsplanområdet

Vandværkernes boringer

Vandværkernes indvindingsoplande (IVO)

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Indsatsområde (IO)


Links

Vandforsyningsloven

Bekendtgørelse om indsatsplaner